Historien

I stedet ønskede Vesthimmerlands Kommune selv at stå for driften, hvis der skulle ligge et asylcenter i Ranum. På den måde kunne man sikre, at centeret blev drevet efter nogle tanker og værdier, som stemte overens med kommunens værdigrundlag – både i forhold til asylansøgerne og de lokale indbyggere i Ranum. Men sine ca. 1.000 indbyggere er Ranum en mindre by, og et asylcenter med en kapacitet på ca. 300 beboere ville naturligvis sætte et markant aftryk i bybilledet.

Opstarten og de første måneders drift forløb så godt, at Udlændingestyrelsen kort efter årsskiftet bad Vesthimmerlands Kommune om at være operatør på endnu et center – denne gang i Randers. Randerscenteret fik en kapacitet på 200 beboere, og samtidig blev kapaciteten i Ranum udvidet fra 200 til 320 pladser. På ganske få måneder havde Asylcenter Vesthimmerland altså næsten tredoblet sin kapacitet, og det stoppede ikke der. Allerede i februar 2013 blev kommunen bedt om at åbne endnu et center. Denne gang i Frederikshavn med en kapacitet på 320 beboere, og siden har Asylcenter Vesthimmerland åbnet asylcentre flere forskellige steder i landet. I dag driver Asylcenter Vesthimmerland to almindelige opholdscentre og et børnecenter.

Fase 2:

Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at asylansøgningen skal behandles i Danmark, overgår asylansøgeren til fase 2. Her bliver asylansøgeren indkaldt til et eller flere interviews i Udlændingestyrelsen, hvor han/hun kan uddybe sine grunde til at søge asyl i Danmark. På baggrund af disse interviews og Udlændingestyrelsens generelle viden om forholdene i ansøgerens hjemland træffer styrelsen beslutning om at tildele eller afslå asyl. Hvis ansøgeren får tilkendt asyl, får han/hun samtidig oplyst en hjemkommune, hvor han/hun skal indgå i et treårigt integrationsforløb.

Hvis Udlændingestyrelsen afviser ansøgningen om asyl, bliver afgørelsen automatisk anket til Flygtningenævnet, som er øverste instans. Nævnet kan vælge at omgøre Udlændingestyrelsens beslutning eller stadfæste den – hvis en asylansøger også får afslag i Flygtningenævnet, overgår han/hun til fase 3.

Fase 3:

En afvist asylansøger skal formelt rejse ud af landet inden 15 dage. Hvis det ikke sker, er det politiets opgave at sørge for, at personen forlader landet.

I nogle tilfælde kan det trods afslag ikke lade sig gøre at sende asylansøgeren ud af landet. I disse tilfælde har personen fortsat status som asylansøger, mens politiet forsøger at få de praktiske forhindringer for en udsendelse ryddet af vejen.

Læs meget mere om asylproceduren og asylansøgeres rettigheder, pligter og vilkår her

Sundhed

Asylcenteret har egen sundhedsklinik, der i udgangspunktet tager sig af al sundhedsbehandling af beboerne. Det skyldes, at en voksen asylansøger ikke er omfattet af det danske sygesikringssystem og derfor ikke har krav på samme sundhedsydelser som danske borgere. En voksen asylansøger har udelukkende krav på ’uopsættelig og/eller smertelindrende’ behandling. En behandling anses for uopsættelig, hvis der er risiko for livsvarige mén, svær progression af tilstanden eller risiko for at tilstanden bliver kronisk. I sådanne tilfælde kan der søges om kaution hos Udlændingestyrelsen, så beboeren kan blive behandlet i Danmark.

Asylcenter Vesthimmerlands sundhedsklinikker er bemandet af sygeplejersker og sundhedsplejersker, som alle kan henvise videre til en læge, psykolog, tandlæge eller undersøgelse på hospitalet, hvis der er behov for det.

Voksenundervisning og aktivering

Asylansøgerne underskriver ved ankomsten til et asylcenter en kontrakt med asylcenteret. Kontrakten definerer rettigheder og pligter for asylansøgeren under indkvarteringen. Asylansøgeren forpligter sig blandt andet til at deltage i undervisning (10 timer om ugen) og aktivering på centeret (10 timer om ugen).

Det er asylcenterets opgave at tilbyde undervisning og aktivering og stå for registreringen af beboernes fremmøde til begge dele. Hvis beboeren ikke møder op til de aftalte aktiviteter, medfører det en reduktion i beboerens kontante ydelser.

Asylcenter Vesthimmerland har udarbejdet et værdigrundlag, der ligger til grund for al arbejde på asylcentrene – både i forholdet til beboere, kollegaer og samarbejdspartnere. Nøgleordene i værdigrundlaget er RESPEKTFULD, TILLIDSSKABENDE og MENINGSSKABENDE.

”Vi arbejder hele tiden på at skabe den respektfulde, tillidsskabende og meningsskabende relation til beboere, kollegaer og samarbejdspartnere. Det betyder for eksempel i forhold til vores beboere, at vi insisterer på at se dem som selvstændige, ressourcestærke individer med ansvar for deres eget liv. Vi er ikke sat i verden for at ’hjælpe’ dem. Vi skal støtte dem i at hjælpe sig selv, så de bevarer værdigheden og følelsen af kontrol over eget liv. Og ikke nok med det: Vi skal støtte dem til at hjælpe sig selv så godt, at de også kan hjælpe andre beboere. Vi kalder det ’hjælp til selvhjælp i anden potens’. Uanset om den enkelte får asyl i Danmark eller ej, er vi overbeviste om, at det er den bedste og mest meningsfulde hjælp, vi kan give.”

Læs mere om Asylcenter Vesthimmerlands historie