Børnecenter Østrup

Børnecenter Østrup

Børnecenter Østrup er et asylcenter for uledsagede mindreårige flygtninge (UMI). Centeret, der blev etableret i december 2014, har plads til 50 børn i alderen 12-18 år, som i udgangspunktet selv står for madlavning, rengøring, tøjvask og andet hushold. Dog serverer personalet morgenmad inden afgang til skole, og ved hjemkomsten serveres der frugt, kaffe og te.

Børnene får udbetalt en kontant ydelse én gang om ugen.

Centeret er etableret i bygninger, der tidligere har fungeret som bl.a. plejehjem og efterværn for tidligere anbragte unge, og i alt er der tilknyttet 27 ansatte – heriblandt en afdelingsleder og en serviceleder.

Børnecenter Østrup er døgnbemandet, og børnene går i skole med samme timetal som danske børn på samme alder. Undervisningen foregår på en særlig skole for uledsagede mindreårige, der er etableret i den gamle skole i Simested. Her er ansat seks lærere til at undervise i dansk, engelsk og forskellige kreative fag. Ud over undervisningen tilbydes fritidsaktiviteter som fodbold, fitness, boksning, svømning, MTB-cykelture og musik.

Kontakt

Børnecenter Østrup
Svoldrupvej 167
Østrup
9600 Aars
Tlf. 9966 9860
Bornecenter-ostrup@vesthimmerland.dk

Nyt fra Børnecenter Østrup